Projektbeskrivelse  

ISLAND ECHOES
- body, land and sea

Hvad vil det sige det at være et ørige? 
Hvad betyder det at være post-imperialistiske kroppe?
Hvad er en national identitet?

Disse spørgsmål udforskes i Convoi Exceptionnels sceniske triptychon fordelt på 3 unikke værker.
Værkerne udvikles, produceres og præsenteres i de tre øriger Indonesien, Færøerne og Danmark.

BAGGRUND FOR PROJEKTET
I efteråret 2023 var Jon R. Skulberg på en længere researchtur til Indonesien for at undersøge mulighederne for et større samarbejde med scenekunstner og producent Abdi Karya, der er bosiddende på øen Java i Indonesien. Abdi Karya og Jon R. Skulberg mødtes første gang tilbage i 2010 på Watermill Center i New York, under teaterinstruktøren Robert Wilsons ledelse, som en del af hans årlige kunstneriske sommerprogram. Siden de igen mødtes på YPAM i 2020, har de haft løbende samtaler om et muligt samarbejde, som nu har fundet sin form. Den kunstneriske linje for Island Echoes tegnes af Skulberg og Karya i tæt samarbejde med det kunstneriske hold. 

TEMATIKKER 
Danmark, Færøerne og Indonesien er meget forskellige i deres klima, historie og traditioner – men fælles for de tre lande er, at de alle er øriger. Indonesien har over 17.000 øer og er verdens fjerde største befolkning, Danmark har 400 øer, hvoraf 72 er beboet, og Færøerne har en befolkning på 54.000 og 18 øer. I et ørige er havet den afgørende geologiske faktor. Havet både forbinder og adskiller. Det er både en grænse og en vej. Det er både farligt og livgivende. Denne ambivalente grundpræmis for ørigets topologi, undersøges løbende gennem alle 3 værker.

Forståelsen af geografiske præmisser, geologiske forskelle, politiske strukturer, historie, religion og æstetiske udtryk i de tre lande vil være centrale omdrejningspunkter i projektet. Indonesien har verdens største muslimske befolkning, Færøerne er et land præget af en stærk konservativ kristendom og Danmark repræsenterer et af verdens mest sekulære samfund. Alle tre befolkninger og lande har en historisk imperialistisk erfaring, som er definerende for deres nationale identitet i dag.

Post-imperial bodies er et begreb, der henviser til kroppe eller fysiske legemer og eftervirkningen af ​​imperialisme på disse. Begrebet bruges til at udforske de fysiske, kulturelle og psykologiske ar, der er efterladt af imperialistisk dominans og de måder, hvorpå samfund og enkeltpersoner navigerer og reagerer på denne arv. Eftervirkningerne af imperialisme kan have langvarig indflydelse på kroppe og identiteter i de berørte samfund. Fra et dansk perspektiv vil det være interessant at undersøge hvordan vores rolle som en historisk dominerende magt påvirker vores kroppe og selvforståelse i dag? Bærer vi stadig denne dominans med os?

FORMAT
Projektet som helhed tager form som et triptychon - et tredelt billede. Et triptychon er et kunstnerisk format, kendt fra billedkunsten, bestående af tre separate billeder eller sektioner, der er forbundet med hinanden. Hvert billede har sin egen betydning, men sammen danner de en helhed og fortæller en større historie. De 3 forestillinger vil på sin måde danne en scenisk triptychon på tværs af de tre lande. Værkerne udvikles og vises i tre meget forskellige rum.

I Yogyakarta, i en åben pavillon og i Makassar, et stort gallerirum. På Færøerne i et kulturhus i Torshavn, og i Danmark i de industrielle haller på Kulturværftet i Helsingør. Denne variation i scenisk kontekst går fint i tråd med Convoi Exceptionelles konstante undersøgelser af rum og sceniske formater. 

ET SAMTALEAPPARATUS
Efter Skulbergs og Karyas researchperiode i Indonesien, blev Skulberg fascineret af, hvordan der i Indonesien arbejdes kollektivt og dialogbaseret i kunstnerkollektiver. Deres kunstkollektivisme er ikke blot en form for fælles overlevelsesmekanisme for kunstnere, men også en del af en større bevægelse, der opstod for at modsætte sig den tidligere præsident Suhartos regime, der havde nedlagt et forbud mod grupper, der ikke var lovligt registreret. Denne arbejdsform er stadig dominerende i landet. Med udgangspunkt i denne erfaring vil Jon R. Skulberg udfordre sin hidtidige arbejdsform. Hans nysgerrighed efter at arbejde på andre måder inviterer til nye samtaleformer om tilblivelsen af et værk. Den æstetiske åbenhed, som dette forudsætter, vil være det bærende element for projektet som helhed og vil gøre hele projektet mere procesorienteret end Convoi Exceptionnels tidligere produktioner. Dette vil også afspejle sig i selve værkernes formater og dramaturgi.

 Udgangspunktet for en samtale er, at man går ind i samtalen med en nysgerrig og tillidsfuld forventning til sin samtalepartner - den anden. Hvis denne tillid forsvinder, forvandles samtalen til et skænderi - en konflikt. Vi vil skabe performative, tværæstetiske principper, hvor samtalen får en udstillet plads i sig selv i iscenesættelsen. Dermed udstiller vi samtalen som format og idé i en konfliktfyldt samtid, hvor samtalen er mere og mere under pres. 

 Dramaturgien skal opbygges som et scenisk samtaleapparatus. Centrale arbejdsspørgsmål vil være: Hvordan kan man arbejde med samtalen som koncept? Hvordan kan man læse, leve sig ind i og legemliggøre en samtale? Hvordan kan man scenografisk facilitere en samtale? Convoi Exceptionnels faste dramaturg, Astrid Hansen Holm, vil være den drivende kraft i det dramaturgiske arbejde. 

Til hver forestilling inviteres nye samtalepartnere til at være en del af forestillingen. Dette kan være forskere, historikere, kunstnere og repræsentanter fra religionssamfund. Alle med deres individuelle perspektiver. Som led i disse samtalesituationer vil tematikken udfolde sig i samspil mellem scenografi, musik, performere og dansere. 

KOREOGRAFISK OG SCENISK SPROG
Koreografisk tager vi udgangspunkt i færøsk kædedans, dansk folkedans og traditionel indonesisk dans. Til hvert værk og på hver lokalitet involveres 8 – 10 lokale dansere. Danser og performer Ira Fai er en del af det kunstneriske team. Hun har dybdegående indsigt i sulaweisisk traditionel dans og indonesisk folkedans. Med i teamet er også danser og koreograf Wahyu Komo Lahang (ID), der arbejder med både et traditionelt og moderne udtryk i sin praksis. I Danmark og på Færøerne samarbejdes der med det lokale folkedansmiljø. De lokale danseformer og traditioner inkluderes og udfordres i værket og vil blive medieret i møde med værkernes musikalske udtryk. 

Som en del af undersøgelsen af nationale identiteter ønsker vi at genforhandle positionen og betydningen af nationale og traditionelle æstetikker i dag. Danmark, Færøerne og Indonesien stiller sig meget forskelligt i sine holdninger, forhold og omfavnelse af historiske og traditionelle kulturudtryk i samtiden. Ved at bringe dette spændingsfelt ind i værkerne, vil vi skabe nye billeder og sammenhænge til den historie som både de skabende kunstnere og publikum tilhører. 

SCENOGRAFI OG RUM
Scenografien bærer præg af en totalinstallation og der er ikke faste siddepladser. Publikum har mulighed for at bevæge sig frit rundt i rummet. Konceptuelt skal scenografien i alle værkerne facilitere en samtale, flere samtidige sceniske tableauer, musiske indslag og koreografiske sekvenser. Det scenografiske koncept tilpasses de enkelte rum, som dermed udvikles fra sted til sted. 

Scenograf Olga Regitze Dyrløv Høegh og Jon R. Skulberg finder de scenografiske elementer lokalt i samarbejde med lokale venues og kunstnere. Eksempler på dette kan være fra fåreproduktion i Færøerne, maritim kultur i Danmark og indonesisk batik og tekstilproduktion. Disse elementer formgives og manipuleres og skifter kontekst. Scenografien bliver et møde mellem det kendte og det ikke-kendte på samme tid. 
Performerne tager selv deres beklædning med. Enten en traditionel dragt, en arbejdsrelateret uniform eller noget de ville tage på til fest. 

MUSIK OG LYD
Musikken skabes i en åben og nysgerrig dialog mellem de medvirkende musikere og komponist Kristian Hverring. Et mentalt arbejdsrum tegnet af respekt for hinandens forskellige immaterielle kulturarv; her i form af musik og sangtradition.

Som udgangspunkt består det musikalske hold af den færøske vokalartist, Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð – med kendskab til den færøske folkemusiktradition – og den danske elektroniske komponist og musiker, Kristian Hverring, samt en indonesisk musiker fra Makassar i det sydlige Sulawesi – med baggrund i lokal musik, som fx stilarterne karambangan eller langgam Makassar.

Løbende gennem arbejdet vil Hverring samle de musikalske tråde. Kompositionsarbejdet vil uundgåeligt være farvet af Kristians æstetik og kulturelle baggrund. At skabe en respektfuld og åben ramme for musikernes praksis er en fundamental del af værket og nødvendigt for at det lykkes.

 Komponisten lytter til musikernes umiddelbare udspil i et workshop-format, der også indeholder fælles improvisation mellem musikere og komponist, og komponerer efterfølgende på baggrund af kurateret musikalsk materiale fra disse møder, i dialog med musikerne. I disse workshops indtager komponisten desuden rollen som registrant, hvilket vil sige, at han dokumenterer workshopsne med noter og lydoptagelser.

FIELD RECORDINGS OG INTERVIEWS 
Som løbende praksis laver Kristian Hverring field recordings under alle arbejdsophold i Indonesien, Færøerne og Danmark. På den måde dokumenteres de unikke lydmiljøer, som de tre værker opstår i. Dette betragtelige lydmateriale indgår som et auditivt metalag i de tre værker for at perspektivere og understrege kulturelle ligheder og forskelle mellem de tre øriger. Under arbejdet med projektet optages interviews med de medvirkende kunstnere og evt. andre relevante personer. Ved Passage Festival i Helsingør i 2026 vil vi bl.a. præsentere en lyttestation med hovedtelefoner, hvor både kunstneriske perspektiver og den musikalske udviklingsproces deles med publikum i Helsingør.  

PRINCIPPER FOR PRODUKTION
Under vores researchperiode på Færøerne og residency ved Nordisk Teaterlaboratorium etableres en procesramme, som genanvendes og udvikles fra forestilling til forestilling. Der fragtes ikke scenografi eller performere, men de skabende kunstnerne rejser og arbejder videre på det sceniske triptychon fra lokation til lokation. Se afsnit om bæredygtighed og geografisk inklusion for mere information om vores arbejde med deep mobility og bæredygtig turné.

 At have kunstnere af sted over længere tid giver mulighed for at gå i dybden kunstnerisk og for at forstå den lokale kontekst. Vi ser værdien af at investere i denne model, selv om den er mere ressourcekrævende økonomisk end andre mere tidseffektive arbejdsformer, der ellers ofte prioriteres. I tillæg til planlægningsarbejdet vil det kunstneriske team i sæson 2025/2026 være samlet til udvikling, produktion og visninger i følgende perioder: 2-3 uger på Færøerne og i Holstebro ifm. research og udvikling af metode. 4-6 uger ifm. produktion og visninger i Makassar og Yogyakarta.

Det nordiske team samles i en uge for deltagelse og sharing ved Passage Festival. I sæson 2026/2027 arbejder det kunstneriske team sammen 4-6 uger ifm. produktion og visninger på Færøerne og 4-6 uger i Helsingør ifm. produktion og visninger til Passage Festival i 2027. Der planlægges 15 opførelser i projektperioden.

SAMARBEJDE OG ASYMMETRI 
I Island Echos mødes vi som kunstnere fra forskellige geografiske og kunstneriske områder. Det bliver ikke kun et æstetisk kulturmøde, men også et møde mellem produktionsformer. At skabe et værk i en pavillon i Indonesien har andre forudsætninger end på en festival i Helsingør. Økonomisk, praktisk og publikumsmæssigt. Dette kræver stor forståelse for de lokale kontekster - os kunstnere imellem og for Convoi Exceptionnel som producent. I alle led af produktionen kan vi alle lære noget af hinanden. Der er en tydelig økonomisk asymmetri, som vi er bevidste om i alle led af produktionen. For at kunne håndtere denne asymmetri på bedst mulig vis, får vi hjælp af Fu Kuen Tang fra Singapore, der vil fungere som konsulent på projektet. Han har bl.a kurateret Indonesian Dance Festival, Bangkok Fringe Festival, Singapore's pavillion ved Venedig Biennalen og været kunstnerisk leder ved BIT Teatergarasjen i Bergen. Hans indsigt i både sydøstasiatiske og nordiske forhold er enormt værdifulde for vores arbejde.

GEOGRAFISK INKLUISON OG BÆREDYGTIGHED
Som selvproducerende scenekunstkompagni og kunstnere er vi meget optaget af, at vi i bæredygtighedens navn ender med at udelukke geografiske regioner, og på den måde ikke skaber kunstneriske møder mellem det globale syd og det globale nord. Som scenekunstnere arbejder vi konstant med turnévenlighed og ønsker at sikre os, at vi i begejstringen for disse nye formater og produktionsformer ikke bedriver ubevidst eksklusion på baggrund af geografi, kultur og økonomi.  

For at kvalitetssikre kompagniets arbejde med disse spørgsmål vil vi i sæson 2025/2026 og 2026/2027 engagere scenograf Olga Regitze Dyrløv Høegh til at udfordre og udvikle Convoi Exceptionnels arbejde med bæredygtig scenekunstproduktion, samt at være en del af det kunstneriske team for Islands Echoes. Som scenograf med designbaggrund har Olga længe arbejdet med at re-designe turnéformater, herunder som del af International Touring and Environmental Responsibility Programme (ITER) under ledelse af Julie’s Bicycle og i samarbejde med Arts Council England, Kulturrådet og Statens Kunstfond. Høegh vil således have en central plads i kompagniets bæredygtighedsstrategi og tilføre aktuel viden fra ITER på tværs af discipliner. 

Scenekunstbranchens nødvendige opmærksomhed og ansvar for bæredygtighed sætter skub i nye produktionsformer og kunstneriske koncepter, der bl.a. omtænker transport og forbrug. For at styrke bæredygtigheden i vores turnéer arbejdes der særligt med indførelse af slow travel metoder, såsom tog og bus. En konsekvens af dette er dog, at man hurtigt ekskluderer kunstnere, lokationer og publikum, der ikke kan tilbyde denne infrastruktur. Af samme årsag søger vi med projektet Island Echoes at inddrage øsamfund i det globale syd og nord og insistere på værdien af at skabe kunst sammen, hvor vores forskellige kulturelle perspektiver, økonomiske virkeligheder og produktionsformer mødes. Vi tror på værdien af at udfordre og udveksle erfaringer mellem kunstneres forskellige kulturelle afsæt og kontekster for deres praksis.
Det gennemgående spørgsmål er: Hvad kan vi lære af hinanden?

DEEP MOBILITY
I udviklingen af projektet arbejder vi undersøgende og bevidst med deep mobility. Dette gøres ved at definere en skabelses- og produktionsproces, som stiler efter maksimalt udbytte af hver rejse. Dette betyder i praksis: Længere ophold, dybere udforskninger, tid til research og et godt planlagt program for videndeling i forbindelse med de aktuelle rejser. Projektet arbejder ud fra en strategi om, at skabende kunstnere skal kunne flytte på sig, men vi transporterer ikke scenografi eller cast i forbindelse med produktionen. For at reelt udfordre og decentralisere sit blik som kunstner, er gennemtænkt mobilitet en nødvendighed.

I en tid hvor gamle og nye verdenskonflikter skaber en global ustabilitet, vi ikke har set længe, føles det rigtigt og vigtigt at opsøge nye samarbejder, der ikke er baseret på vestlig konformitet og bias. I dag er der ikke mange eksisterende samarbejder eller co-produktioner mellem Indonesien, Danmark eller de øvrige nordiske lande. Vi håber, at Island Echoes kan bidrage til at skabe nye udtryk og kunstneriske samtaler, som udvider horisonter og skaber ny forståelse, både for de medvirkende, men vigtigst af alt for det publikum, som møder projektet i processen og i sin færdige form.

Iscenesætter:
Jon R. Skulberg (DK)

Iscenesætter og performer
Abdi Karya (ID)

Scenograf og bæredygtighedskonsulent
Olga Regitze Dyrløv Høegh (DK) 

Koreograf og danser
Wahyu Komo Lahang (ID)

Performer og sulaweisisk danser
Ira Fai (ID)

Komponist
Kristian Hverring (DK) 
Dramaturg

Astrid Hansen Holm

Vokal artist
Anna Katrin Ø, Egilstrøð (FO)

Musiker
NN (ID)
Konsulent
Fu Kuen Tang (SG

Lokal producent Færøerne
Lasse Thorining Jæger (FO)

Produktionsleder i Helsingør:
Kristine Bech Sørensen (DK)

Lokal producent i Makassar:
NN (ID) 

Producent Convoi Exceptionnel:
Nikoline Jørgensen 

Administration
Jens Christian Jensen 

Internationale relationer
Sigrid Aakvik